Odinprisen knytter sig til og angiver derfor året for projektets færdiggørelse. Selve uddelingen sker i det efterfølgende år.

Årets Odin-pris 2021 – H.C. Andersen Museum – uddrag fra talen

Odinprisen tildeles i år Odense Kommune, som er bygherre for det samlede anlæg vi står midt i. Et anlæg bestående af det nye H.C. Andersen Museum og det tilhørende haveanlæg.

_______________________

For tre år siden I 2019 blev en ravnevinge indmuret i en nyopført bygning ikke langt herfra.
Det var i øvrigt den sidste uddeling inden Corona-nedlukningen. Odinprisen blev dengang givet til Real Dania for Oluf Bagers Plads og de 2 byhuse på pladsen.

Det er glædeligt at vi nu bare 3 år efter den uddeling igen står ved den hedengangne Thomas B Thriges Gade og uddeler endnu en Odin-Pris!
Vi glæder os over den udvikling som Odense er inde i.
Vi glæder os ikke mindst over lukningen Thomas B Thrigesgade.
-og de forandringer denne modige beslutning her gjort mulige.

Dette politiske mod fortjener i sig selv en pris!
Muligheden for dette museum og haveanlægs tilblivelse viser at dét mod og dén fremsynethed byens politikere viste dengang, med vedtagelsen en så radikal ændring af Odenses bymidte, har båret frugt!

Odense bymidte bliver aldrig den samme igen – heldigvis!

_______________________

Med Odense Kommune som bygherre, A.P. Møller Fonden som hovedsponsor, Kengo Kuma & Associates som vinder af arkitektkonkurrencen og totalrådgiver. Og med Cornelius Vöge, (Atalier for Arkitektur) og C&W-Arkitekter, (en lokal fynsk tegnestue) som underrådgivere på bygningen,
samt MASU Planning landskabsarkitekter som underrådgivere på have-delen, – og ikke mindst Søren Jensen, E. Troelsgaard og Vita som ingeniører, har Odense fået et karakterfuldt og smukt nyt museum og et poetisk og rigt detaljeret nyt haveanlæg.

Jeg har fulgt byggeriet tæt.
Som en nysgerrige tilskuer har jeg smugkikket gennem kikhullerne i plankeværket. Fascineret har jeg fulgt med i, at den gamle have blev gravet op og kørt væk på lastbiler. At hullet i jorden blev større og større – og dybere og dybere, måske så dybt, at Hr. Andersens mest begejstrede fans ville få en genvej til museet?

Senere var jeg heldig at få mulighed for at besøge byggeriet, mens det store bølgende insitu-støbte betontag, der bærer parken vi står i, blev understøttet af 100-vis – måske 1000-vis af soldater. (Soldater er et kælenavn for de midlertidige stålsøjler, der under-støtter forskallingen mens betonkonstruktionen ovenover hærder).

En fantastisk eventyrverden at bevæge sig rundt i. Regnvand gennem det endnu utætte tag.
Store tunge vanddråber falder højt oppefra. Et sprødt ekko af plaskende vand – tæt på – langt fra. Små lysglimt i tusindvis af dråber mellem ranke stål-soldater, der stod så tæt, at man mistede orienteringen. Tæt, som ranke stammer i en endeløs hemmelighedsfuld underjordisk skov. Lyden af vand, som rammer – og tegner ringe – i store mørke vandpytter, mens lyset fra skarpe kolde arbejds-lamper gennemskærer en mytisk tåge – fra min egen ånde.

Allerede i byggefasen, næsten fra første spadestik, emmede dette hus af eventyr.
Jeg håber, at museet har foto-dokumenteret byggeprocessens eventyrlige stemninger.

_______________________

Som Byforeningens formand, Sharon Fisher, sagde i Fyens Stiftstidende i går:

”HCA byggeriet er et eksempel på et projekt … der så fantastisk ud på tegningerne – Men som også kommer til at se fantastisk ud, efterhånden som haven omkring byggeriet gror til.

Det er desværre ikke altid tilfældet, at virkeligheden matcher – eller, som her, næsten overgår det vi blev lovet. Alt for ofte er vi vidner til at indbydende projekttegninger ender i skrabede og kedsommelige byggerier – i metervarer, der ses alle vegne.

Jeg husker et smukt prospekt. En animation fra det kommende nyindrettede Albani Torv. Set mod Torvehallen i nybyggeriet bag Rådhuset, – fyldt med liv og is-spisende, sol-slikkende mennesker.

Hvad fik vi?
En mennesketom plads, der utvivlsomt har været dyr for kommunen at anlægge, men som ingen opholder sig på. Pladsens attraktive side, solsiden, indrammes af Føtex-Food’s lukkede og meget lidt indbydende bagside.

Men …
Det er ikke Føtex det skal handle om.

For …

Mine Damer og Herrer …
Denne gang – er det lykkedes…!!!

Endelig har der været en arkitektkonkurrence i byen – som der er kommet noget helt særligt ud af. En konkurrence, hvor den stærke – oprindelige ide – konsekvent – er ført med hele vejen til det færdige resultat. Vi har fået bygningsværk i Odense – som er helt unikt.!

Et bygningsværk, der med stor præcision er landet her – lige midt i Odense – og det kan ikke ligge andre steder.

Det nye H.C Andersens hus/Museum er allerede blevet en integreret del af Odenses DNA. – Og bliver – hvis det ikke allerede er det – et ligeså vigtigt ikon for byen og digteren, som det lille gule hjørnehus, der er uløseligt forbundet med Odense og Andersen.

Det nye H. C. Andersens Hus er: Et tidløst og internationalt bygningsværk. Det er tegnet i Japan … – men det har en meget dansk grund-tone.

Er det Moderne bindingsværk?
Er det en have eller et hus?
Er det én stor bygning – eller mange små huse?

Det ér et stort byggeri. Men det er mesterligt indpasset mellem de små huse i kanten af parken, med Hans Jensens Stræde mod nord og Bangs Boder mod øst.

Det nye museum kobles til det gamle gule hjørnehus på en både nænsom og markant måde, der mod Bangs Boder opleves som et indpasset facadeparti med røde tagsten over en trækonstruktion trukket frem fra en glasfacade, – og mod Hans Jensens Stræde som en lignende træ-konstruktion, men denne gang som en port, der giver adgang til museets hovedindgang inde i haven.

Inde bag porten begynder den slyngede verden, der i flere niveauer skaber et organisk hele, hvor bygninger og have smelter sammen. Dette bygningsværk, der aldrig kan ses i sin helhed, er et charmerende u-herakisk hus, hvor udstilling, bygning, have og by, er uadskillelige og ligeværdige.

Fra byen opleves Det nye H. C. Andersens Hus som en række runde pavilloner, en slags landsby i moderne bindingsværk, beliggende i et kuperet landskab.

Jeg stod en diset dag på et højt beliggende sted i haven. Fra dette sted opleves byen næsten som et klassisk ”Kinesisk perspektiv”. Et billede, hvor det nærmeste småbakkede landskab – her i form af de små huse er nederst og i forgrunden af billedet. Lidt længere væk, midt i billedet, ca. i horisontlinien, ses, let grånende, de større bakkedrag – her, fx de bygninger der danner bagsiden af Nørregade. – og bagerst, længst væk, og øverst i billedet, sløret af disen, anes de fjerne bjerge – her som det gamle Bikuben højhus mod sydvest og ODEON og TBT Tower mod nord.

I grundplan, under jorden, er bygningen nærmest firkantet – men som besøgende i huset mærker man ikke den firkantede ramme. Man bliver i stedet ført rundt i en ustandselig bevægelse af buede forløb, afbrudt af ophold i større højloftede sale – og ind i mellem med udsigt til haven. Kunsten, fantasien og naturen vikles sammen gennem skiftende stemninger, tablauer og eventyr.

_______________________

Det er dejligt … at der er også blevet plads til en regulært børne-eventyr-verden. En tre-etages cylinder med en funktion, som egentlig er meget lig arkitekt Karl Ole Kristensens  ”Børnekulturhus”, der lå og skærmede Lotzes Have mod Thomas B Thrigesgade. – Og det er ingen skam, at hente inspiration derfra!, for det gamle Børnekulturhus, var et meget elsket og populært sted.

I børneafdelingens atalier, på øverste etage, får trækonstruktionen lov til at folde sig ud i al sin pragt med en radial tagkonstruktion, der stråler ud fra trapperummet i midten.

_______________________

Det er et kompliceret hus, men det fremstår enkelt og legende. Materialevalget er gedigent og træelementerne, der gentages i samme rytme med ornamentelle skråstivere, giver en rytme, der aldrig bliver kedelig.

Fyrretræet i facaderne må formodes at patinere smukt. Huset er ikke prangende – men det er storslået. Det er ikke overskueligt – men det er rart og indbydende at opholde sig i. Parken, som vi nok var en del, der tvivlede på ville kunne leve op til de spændende tegninger fra projekt-materialet, er rigtig godt på vej – Overraskende godt!

Sikke en vidunderlig og frodig plet vi har fået lige midt i centrum af byen.
En frodig have, der – måske – bliver en værdig erstatning for den oprindelige apoteker Lotzes have, der blev ødelagt i slutningen af 1960’erne, med anlæggelsen af Thomas B Thriges Gade (indviet i 1970).

_______________________

Med realiseringen af dette projekt er det lykkedes arkitekterne og ingeniørerne at give Odense ”meget mere af det hele” – på det samme areal. Et stort unikt museum med internationalt format – og et haveanlæg i flere planer, der ovenikøbet er både større og mere oplevelsesrigt end haveanlægget, det erstatter.

Det er prisværdigt når et samarbejde mellem en ambitiøs bygherre, en visionær fond og talentfulde arkitekter og ingeniører, kobles med dygtige håndværkere, der er i stand til at materialisere de spændende tanker og tegninger til et smukt og særegent byggeri og haveanlæg, vi kan være stolte af i Odense.

Odinprisen gives i år – derfor – til Odense Kommune og museet, for det samlede anlæg af det nye H.C. Andersens Hus og have, som vi mener på forbilledlig vis styrker den gode fortælling om Odense og forskønner hele bydelen det er en del af.

_______________________

Vi vil, fra Byforening Odense, gerne rette en stor ros og tak

– Til Odense Kommune for modet, til radikalt at ændre bymidten og for at turde drømme og satse stort med den internationale arkitektkonkurrence om et nyt H. C. Andersen Museum.

– Til A.P. Møller Fonden, for den store donation, der gjorde drømmene realistiske.

– og til alle rådgivere og håndværkere der realiserede byggeriet på smukkeste vis.

Lad os give en stor hånd til alle involverede, der har gjort dette ikon-byggeri muligt!

Galleri