Odin-prisen 2022
Odin-prisen knytter sig til og angiver derfor året for projektets færdiggørelse. Selve uddelingen sker i det efterfølgende år.
Årets Odin-pris 2022 – Munke Mølle/Dampmøllen Victoria – uddrag fra talen
_______________________
Der er i alt blevet uddelt 30 Odin-priser og 4 gange tidligere er det bygninger på Odense Havn, der
er blevet præmieret.
Tilbage i 2005 tildeltes Odinprisen Reklamebureauet Nørregård Mikkelsen for deres nybyggede domicil på Englandsgade 24, bl.a. for deres mod til, som den allerførste ikke havnerelateret virksomhed, at turde binde an med et stort nybyggeri på Havnen.
I 2007 gik prisen til Fotograferne Skovdal & Skovdal for den fine restaurering og konvertering af Pakkhus “No 1”, på Havnegade 25 på Havnegade 25 – lige her oppe bagved.
To år senere, i 2009, var det igen en renovering af et gammelt pakhus der modtog Odinprisen.
Denne gang Odense nye Silopakhus – også lige her i nærheden.
Bygherren var, ingen ringere end, Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Den seneste Odinpris, der er gået til en bygherre med et byggeri på Odense Havn, var i 2013, for 10 år siden, hvor Nordatlantisk hus, det sorte hus længere inde i havnen, fik prisen for et smukt og karakterfyldt nybyggeri.
Der er altså allerede nu en høj koncenration af ”Odin-pris-belønnede” bygninger, her på Odenses indre havn.
Og nu står vi her igen – og det er dejligt!
Der er sket meget i denne del af havnen siden Nørgård-Mikkelsen fik prisen for snart 20 år siden.
Og der vil komme til at ske mindst lige så meget de næste 20 år.
En stor Nordjysk bygherre er kommet i spil.
Vi håber, at denne bygherres projekter lever op til de mange fine eksempler på nybyggeri og renoveringer, der allerede er hernede på havnen – Vi får se.
______________________
I Byforeningens bestyrelse har vi længe været enige om, hvilken bygherre der fortjener årets Odinpris.
Dette falder godt i tråd med, at Odinprisen er en anderkendelse af en bygherren for et smukt byggeri, og ikke kun en anderkendelse af byggeriet.
Normalt er en bygherre knyttet til ét byggeri – i et bestemt år – så normalt giver det sig selv, hvilket byggeri plaketten skal pryde.
Men i år, med denne bygherre, har der været flere byggerier i spil.
Dét er usædvanligt, men bekræfter os kun i, at vi har valgt den rigtige bygherre.
Den 26. oktober sidste år gav Lars Friis Christensen fra Ejendomsselskabet Olav de Linde og arkitekt Kim Sonnich Østergård fra AI-Arkitekter Byforeningens medlemmer en meget fin rundvisning i Thrige-firkanten, med fokus på de tre nye boligbyggerier.
Rundvisningen resulterede ovenikøbet i, at et par byforeningsmedlemmer blev skrevet op til en ny bolig i nybyggeriet på hjørnet af Buchwaldsgade og Tolderlundsvej.
Der var stor begejstring for de tre byggerier.
For husenes detaljering.
For de smukke og gedigne materialer der er blevet anvendt, og ikke mindst en begejstring for alt det, som ofte bliver glemt eller sparet væk, i forbindelse med at gøre bygninger og rummene mellem bygningerne attraktive.
Alt det, som gør en by interessant og sjov at færdes i.
I Thrige-firkanten er der i sjælden grad blevet kælet for detaljerne.
Thrige-firkanten er fyldt med overraskelser, store og små finurligheder, kunst, reminiscenser og fragmenter fra nedrevne bygninger.
Ting som andre ville betragte som affald, men som her er blevet genanvendt på en ny og overraskende måde, der beriger området og gør en spadseretur gennem Thrige-firkanten til en oplevelse, man ikke finder i så mange andre bydele. Dette viser en bygherre med overskud!
Med kærlighed til faget og med en oprigtig interesse for beboernes og brugeres trivsel.
Overskud til at tænke på andet end kolde kontanter – eller – her er måske snarere en meget begavet bygherre, der formår at skabe god forretning, netop gennem en legende tilgang til opgaven, gennem stor kvalitetsbevidsthed, omhyggelighed og med respekt for bygningskulturen.
Måden at bygge på, og at ombygge en by på, hvor bæredygtighed og genbrug er væsentlige elementer, gennemsyrer byplanlægningen i dag.
Men hos Ejendom-selskabet Olav de Linde er I ikke faldet for dén mode trent.
I gør bare hvad i altid har gjort – og det sætter vi stor pris på i Byforening Odense.
På trods af de åbenlyse kvaliteter, er det alligevel ikke Thrige-firkanten, som får årets Odinpris, men derimod dette bygningskompleks, vi står ved i dag.
Alle de gode ting jeg har nævnt om Thrige-firkanten, findes nemlig også her.
I denne fantastisk smukke, og på alle måder vellykkede, renovering af Munke Mølle og Dampmøllen Victoria.
Dette projekt repræsenterer alt, hvad vi ønsker os, når det handler om revitalisering af gamle byområder og om renovering og genanvendelse af gamle bygninger, til andre formål.
Om historiefortælling – og om Odenses forvandling fra industriby til videns-by.
I koncentreret form.
_______________________
Hvis Ikke Ejendomsselskabet Olav de Linde skulle renovere disse bygninger, hvem skulle så?
De Linde’s fornemmeste varemærke er netop renoveringer og ny-anvendelse af gamle erhvervs- og industri-bygninger.
Så selvfølgelig var ejendomsselskabet selvskrevet til denne opgave – til at føre de bygninger der har tilhørt Danmarks ældste industrivirksomhed, Munke Mølle, sikkert ind i fremtiden!
Møllernes historie er svært at fortælle kortfattet, for historien er lang, men jeg vil gøre et forsøg.
Første gang Munke Mølle nævnes er i år 1135, da Erik Ejegod indkaldte 12 Benediktiner munke fra England til Odense, og lod dem opføre et kloster og en vandmølle ved Odense Å.
Efter 770 år ved Odense Å, nu går historiefortællingen hurtigt, flyttede møllen i 1905 til havnen og blev nabo til Dampmøllen Victoria, der var taget i brug året før.
I 1976 blev Munke Mølle overtaget af Dampmøllen Victoria, og kort tid efter blev møllerne en del af den danske fusion, Havnemøllerne.
Siden 1992 er der ikke blevet malet korn på Munke Mølle, og et par år efter heller ikke på Victoria-møllen.
I 2017 blev bygningerne, på i alt godt 10.000 m2, solgt til Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Da virksomheden, altså møllerne, lukkede, havde de malet korn under 38 konger og 2 dronninger – så det er ikke for meget sagt, at Olav de Linde med denne renovering, har fingrene dybt begravet i danmarkshistorien.
_______________________
Munke Mølle!, – Dampmøllen Victoria!
Fantastiske navne.
Det første, Munke Mølle, emmer af historie.
Det andet, sprudler af energi.
Dampmøllen Victoria.
Hvilken kraft og energi, der er i de ord.
Sved, larm, damp, støv – jern i bevægelse.
Fra dengang hvor rygende skorstene var billedet på optimisme og fremtidstro – var billedet på en moderne og succesfuld, by.
Og det er netop dette – en stemningsmættet energi og en uregerlig livsglæde, som denne samling af huse, mere end nogensinde før, udstråler.
_______________________
Man bliver glad af at se på de renoverede Havnemøller!
Bygningskroppenes indbyrdes kompositionen og deres proportioner.
De rene klare linier.
Gammelt og nyt i skøn forening.
Det bliver aldrig kedeligt at se på.
Og man bliver også glad, når man bevæger sig rundt, inde i huset.
Lokalerne ser ikke perfekte og polderede ud.
De har i så høj grad som muligt fået lov til at være, som de altid har været, men de er blevet forfinet.
Og meget vigtigt; minderne om fortidens arbejde og liv i bygningerne ligger stadig som en tydelig undertone – og det er lige præcist charmen.
Når man bevæger sig rundt i bygningen – føler man sig kærligt omfavnet – af historien.
Med der er også blevet gået til den!
Der er skåret huller og lagt etagedæk ind.
Men det hele er gjort på en naturlig og elegant måde, så rummene i de før så lukkede bygninger, nu er badet i dagslys.
Rumforløbet i bygningerne er på en gang logisk og overraskende – og dejlig varieret
Både vertikalt og horisontalt.
Der er kælet for de industrielle deltaljer og for de historiske kendetegn.
Meget af det oprindelige inventar er blevet bevaret – og i det omfang, hvor det har været muligt, er genbrugte bygnings-komponenter og inventar fra nedrivninger, fra andre steder i landet, foretrukket frem for nyt.
Fx skulle der bl.a. være monteret en hel del lamper – vist nok – fra det tidligere Kommunehospital i Aarhus, rundt omkring i bygningerne.
_______________________
Hvor mange ser problemer – ser De Linde muligheder.
Et renoveringsprojekt rummer altid benspænd – og det er der – det uventede opstår!
Jeg kan godt forstå, at Ejendomsselskabet Olav de Linde selv er flyttet selv ind i havnemøllen.
Ud over nogle helt fantastiske rummeligheder og lysforhold i de enkelte erhvervslejemål, emmer huset at en opløftende international stemning, man får lyst til at være en del af.
Da Lars Friis viste mig rundt i bygningen, så jeg ikke kollegaer, der tavst og koncentreret arbejdede.
Jeg så grupper af venner, der legede!
Det tog jeg som et tegn på, at huset til fulde virker som det var tænkt.
Som et inspirerende væksthus, der pirrer nysgerrigheden og sætter fantasien fri.
_______________________
Som tidligere nævnt er der allerede en stor koncentration af Odin-pris-modtagere på Odenses indre havn – Nu 5 stk.
Vi tror ikke, at det er sidste gang, vi fra Byforening Odense besøger havnen i den anledning.
Renoveringen af pakhuset Dok 5000, 200 meter herfra, følger vi med stor interesse.
Og vi følger udviklingen på Silo-øen.
Den mest ikoniske samling af byggerier på Odense Havn.
Hvis jeg må have lov til lidt selv-ros;
Uden Byforeningen, ville de majestætiske siloer, med stor sandsynlighed, allerede nu være endt som vejfyld.
Men de står der stadig og venter på en modig og kreativ investors kloge og kærlige hånd.
Og dog, selv om de stadig eksisterer, er historien desværre ikke endt lykkeligt – endnu.
For stærke kræfter ser en bevarelse af siloerne som et problem.
Mens andre, som måske er de klogeste, kan se muligheder i dem.
Der er mange ideer til, hvad de kunne bruges til.
Foreningen Mermaid, der består af mere end 50 interessenter inden for kunst- og kulturverdenen, og som arbejder for at skabe ”Kulturhavn Fyn” på Odense Havn – har kastet deres kærlighed på Siloerne, og på de fantastiske muligheder bygningernes volumener rummer.
Det ville være HELT fantastisk – en dag – at kunne overrække en Ravne-vinge-plakette til investoren, der ser siloernes mange muligheder.
Ham – med den kloge og kærlige hånd.
_______________________
Takket være Olav de Lindes kærlighed til gamle bygninger.
Takket være hans fine sans for detaljer og ikke mindst et imponerende talent for købmands-skab og mod til at se muligheder, hvor andre ser problemer – er det lykkedes byggeselskabets arkitekter samt egne og eksterne håndværkere – at skabe et topmoderne erhvervshus, der emmer af møllernes lange historie.
Noget er revet ned, noget nyt er bygget til, men langt det meste er bevaret og det store hvide bygningskompleks på havnekajen, som igen skaber rammerne for mange menneskers daglige arbejde – og leg, er smukkere end nogensinde før.
Der findes ikke mange arbejdspladser i Odense, eller i hele landet for den sags skyld, der kan måle sig med dette sted i kvalitet og inspirerende charme.
Odinprisen gives derfor i år til den yderst vellykkede renovering af Munke Mølle/Dampmøllen Victoria som et flot bevis på, at kærlighed til vores industrielle kulturarv kombineret med dygtigt købmandsskab, kan skabe forøget og blivende bygningskulturel værdi til glæde nutidens og fremtidens odenseanere – og byen gæster.
Et markant stykke odenseansk – og Dansk – erhvervshistorie er på smukkeste vis ført ind i fremtiden.
Det vil jeg gerne sige tak for – På Byforening Odenses vegne – og på byens vegne.
Til alle involverede, der har gjort denne vellykkede renovering mulig – Lad os give dem stor hånd.
Tak til Ejendoms-selskabet Olav de Linde!
