Velkommen til en tur “Verden rundt” med et udvalg af byens træer.

Trælisten er lavet ud fra det ønske, at du skal komme vidt rundt i vores by og se træerne fra alle egne af verden.

Numrene på træerne kan du selv skrive på et Odense kort, når du har lokaliseret dem. Det er også en god ide at Google træerne, så du kan se blomster og blade i smuk udgave. Rækkefølgen, du tager,er din egen. Men husk, at besøge træerne på alle tider af året. Byforeningen modtager gerne kommentarer til guiden, så vi eventuelt kan lave en forbedret udgave.

God tur, Erik Simonsen.

1. Magnolien, Kongens Have.
Magnolien har sin oprindelse i Kina og Japan, hvorfra de kom til Europa med missionærerne, der vendte hjem.- Træet er særligt smukt under blomstringen i april,maj.- Undertiden er der blivende røde bær i sommeren og efteråret.

2. Bregnebøgen, Kongens have.
Træet er plantet i havens såkaldte landsskabelige periode i 1800 tallet.- Bladet er aflangt, smalt og markant takket.- Træet er podet på en bøgegrundstamme, så du kan se almindelige bøgeblade på et par af de nederste grene.- Bøgene er indvandret sydfra.

3. Tempeltræet Hunderupvej, tæt ved lyskryds.
Træet her er ca 100 år gammelt.- Oprindelsen er Kina og Japan, hvor træet har særlig symbolsk betydning. Og plantet ved templerne, derfor navnet.- Individet her er et mandligt eksemplar, hvilket betyder at blomsterne er nogle små rakler,- der hurtigt falder af.- Ved efterårstide får bladene markant gule farver.

4. Judastræet, Den gamle Apotekerhave OUH.
Træet er kendt for sin massive blomstring før løvspring i april. De lyserøde blomster sidder direkte på grenene, hvilket er meget usædvanligt.- Frugterne er små bælge.- Træet stammer fra mellemøsten.- Det skulle være et sådant træ, Judas hængte sig .

5. Tulipantræet, Ørnfeldtvej.
Det ægte tulipantræ stammer fra det østlige USA.- Det bliver et stort træ, der blomstrer med tulipanlignende gulgrønne blomster sidst i juni. Træet kan blive rigtig stort, som det her.- Efterårsfarven er flot gul.

6. Kinesisk Vandgran, ved nedgangen til Eventyrhaven overfor svømmehallen.
Dette træ med kinesisk oprindelse er et flot træ med et meget graciøst løv, nåle i samlet flade skudsystemer, der dog falder af i efteråret. Tilbage sidder små grønne knopper.- Koglerne er små ,sidder oftest helt i toppen af træet ,men talrige og findes med lidt held ved at kigge efter de nedfaldne på jorden.- Bemærk den fine stilk på koglerne.

7. Avnbøgen tæt på Kronprins Frederiksegen, Nonnebakken.
Træet har sin oprindelse i Lilleasien og Europa og plantet mange steder i Odense.- Avnbøgen her har sin karakteristiske kroneform, og de lyse længestriber på stammer, der viser, at det er avnbøg.- Bladet er med markante ribber og takket bladrand.Frugterne hænger i tunge frøstande med frøene i en trefløjet vinge.Gyldne efterårsfarver.

8. Kinesisk Skyrækkertræ, Kanalvej.
Dette kinesiske træ er plantet langs med Kanalvej, men også ved bygningerne for enden af vejen, hvor træerne er betydeligt større.- Bemærk bladene der kan blive op til en meter lange.- Blomsterstanden er gul og dufter markant. Frøene hænger i tykke klaser efter blomstringen.

 9. Zelkowa, ved cykelstien igennem Munke Mose.
Et sjældent træ fra Kaukasus eller Japan.- Bladene er de mest spektakulære med en bølget bladrand.- Særdeles smukke efterårsfarver. Træet er i familie med elmen, så knopperne er små og sorte.- Bemærk den åbne krone.

10. Vinget Valnød, Kulturbotanisk Have.
Asiatisk træ hvor det mest spændende er de lange rakler, der udvikler de vingede valnødder. De er dog ikke spiselige, – men meget iøjnefaldende.- Træet bliver stort og kronen massiv.- Husk et vinterbesøg og se de markante knopper i skudspidserne.

11. Platantræet i Klaregade.
Platantræet har en del hjemlande, alt fra USA ,Mexico- og også Europa.- Særlige kendetegn er den afskallende bark, og de meget stive blade.Frugterne hænger som kugler til fuglenens glæde.- Det er et stærkt bytræ og tåler byluften. Træet her er plantet i slutningen af 1920erne , overlever pga et gigantisk rodnet under belægninger og asfalt.

12. H.C.Andersen egen ved Musikhuset.
Egen er vidt udbredt på den nordlige halvkugle.- Egen her er en stilkeg,- da frugten,agernet, sidder på en lang stilk.- Træet er gammelt og stod her på H.C. Andersens tid.- Træet har leveret frøene til de mange ege i Tusindårsskoven.-Egen får flotte efterårsfarver. Bladene kan også have små blærer , og det er egegaller.

13. Atlasceder, Assistens Kirkegård.
Atlascederen stammer fra Atlasbjergkæden i Nordafrika.- Bemærk at træerne her er høje og massive. De blå nåle i rossetterne giver træet sit særpræg.- Det er efterårsblomstrende, hvor især de røde hanblomster er der i stort tal.- Koglerne er tøndeformere og svære at skille af.- Meget harpiks på grenene.

14. Sort valnød, på plænen ved Fruens Bøge hvor Å-farten standser.
Træet har sin oprindelse i det nordøstlige USA.- Stammen har sort bark, derfor navnet.- Bladene ligner den almindelige valnøds, men til gengæd er frugten med grøn skal, der dufter af citron.- Træet kræver god plads, og det har det her.

15. Abetræet ved børneinstitution tæt på vandrehjemmet.
Chiles nationaltræ.- helt særegent med sine stive blade og stive grene.- Træet blomstrer med gule,kuglerunde blomster der står opret på de øverste grene. Størrelse som små håndbolde.- Ved modning bliver de brune og falder af.

16. Kinesisk kobberbirk, Langelinie.
Et podet træ med oprindelse i Kina.- Barkfarven, der virkelig er kobberrød er meget smuk. Her enstammet men ofte flerstammet.-Anvendes som prydtræ.- Og frøene er ikke fertile!

17. Robinie ved Carlsens Kvarter, eller ved Katedralskolen.
Træet her stammer fra USA eller Mexico.- Det kaldes også Falsk Akacie, da det har mange lighedspunkter hermed.- Bl.a de mange torne og ikke mindst de hvide blomster der hænger i mange klaser ned fra trætoppen.- Barken er stært furet og ujævn.

18. Amur-korktræet i Bramstrupparken.
Supersjældent træ fra Amur. Barken er tyk og korkagtig. – Får en del gulliggrønne blomster og ligesåmange frugter, der er sorte.- Helt specielt ved dette træ er, at bladene falder af samtidigt i løbet af et døgn eller to.- Gule efterårsfarver.

19. Rød Kastanje, Ansgar Anlæg tæt på lyskrydset til Kastanievej.
Kastanje har en del udbredelse, men den mest almindelige er fra Sydeuropa.- I sammenligning med den alminde kastanje , er den røde med mindre men glatte blade. En mere glat bark og frugtskal ligeledes til den glatte side.- De røde blomster er meget iøjnefaldende.- Frøene er desværre ikke så nemme at få til at spire.

20. Ildløn i Eventyrhaven.
Flere Ildløn står som skyggende træer for staudebedene .- Træet har sin oprindelse i Østasien, og navnet hentyder til de ildrøde blade om efteråret.- Træet bærer samme typer af frø med vinge som andre løn.