En arkitektskole til Odense

Odense er en by i forandring. Byen har i løbet af det seneste årti sat ambitiøse standarder for byudvikling, men ét element har manglet i byens arkitektoniske og byplanmæssige samtale: En arkitektskole.

Siden 2018 har Byforening Odense arbejdet for at skabe grundlaget for netop det – en arkitektskole, der kan tilføre byen en ny faglig og kulturel tyngde. Ikke blot som uddannelsesinstitution, men som en dynamisk og kreativ medspiller i udviklingen af Odense.

Arkitektskolen Odense – tidslinje

Bag ønsket ligger et ønske om at styrke den arkitektoniske bevidsthed i byen og fremme et mere nuanceret og modigt syn på byggeri. Foreningen har længe været optaget af, hvordan arkitektur påvirker byens liv, og hvordan manglen på både faglige miljøer og unge arkitektfaglige kræfter gør det vanskeligt for Odense at indfri sit potentiale. En arkitektskole kan være med til at ændre det billede.

Projektet handler ikke kun om undervisning og uddannelse.
Det handler om at plante et frø til et miljø, hvor unge arkitekter og byudviklere kan vokse – og måske blive hængende. Om at skabe en lokal faglighed, der kan understøtte og udfordre kommunens egne visioner for en bæredygtig og levende by. Og om at gøre Odense mere selvforsynende, når det gælder både idéer, kompetencer og kvalitet i det byggede miljø.

Initiativet har udviklet sig i tæt dialog med arkitektfaglige aktører, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv – og med et blik for både lokal forankring og internationalt samarbejde. En række debatarrangementer, møder og analyser har skabt fundamentet for en fremtidig arkitektskole i Region Syddanmark med base i Odense, hvor byens særlige position som robot-/drone- og universitetsby kan få direkte indflydelse på uddannelsens profil.

På denne side kan du følge projektets udvikling. Her samler vi løbende artikler, dokumenter og milepæle i arbejdet for en arkitektskole i Odense / Region Syddanmark.

Arkitektskolen Odense – tidslinje

Fyens Stiftstidende 28.06.2023_Ny international arkitektskole skal vokse i Odense (2)

Fyens Stiftstidende 30.12.2018 Lad os få en arkitektskole i Odense

Politiken Byrum 20.02.2019_ Byforeningen for Odense vil have en arkitektskole